Lectio Håndbog
Header Grafik (1) Header Grafik (1)

SU og økonomi

Du finder en masse information om SU på www.su.dk. Det er også her, du kan søge om SU.

Som dansk statsborger kan du søge om SU 1 måned før den dag, du er berettiget til SU.

Hvis du ikke er dansk statsborger, kan du søge SU 3 måneder før den dag, du er berettiget til SU. Husk samtidig at udfylde 'Application for equal status (foreign citizens)'.

HHX, HF, EUD og EUX

Som ny studerende kan du søge SU én måned før studiestart.

Du er berettiget til SU (Statens uddannelsesstøtte) kvartalet efter du er fyldt 18 år.

Læs mere om de nærmere detaljer, betingelser samt regler for at modtage SU på www.su.dk.

SU søges digitalt, og du skal logge ind med MitID:

  • Gå til www.su.dk
  • Vælg "minSU"
  • Log ind med MitID
  • Vælg "Søg om SU"
  • Vælg "SU-Ungdomsuddannelser"
  • Indsæt uddannelsessted (Skanderborg Odder, Center f. Udd)
  • Udfyld ansøgning

Det er dit eget ansvar at holde dig løbende orienteret i minSU og på SU's hjemmeside.

Du skal desuden skaffe dig adgang til e-Boks/digital postkasse, for alle breve om SU og din støttemeddelelse sendes til din e-Boks/digitale postkasse.

HF-enkeltfag og VUC

For at få SU (Statens Uddannelsesstøtte) skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du skal have mindst 23 undervisningslektioner om ugen. Hvis du har barn under 7 år, kan du dog nøjes med 17 lektioner om ugen.
  • Du skal være studieaktiv.    

 

Ansøgning

Du søger om SU via hjemmesiden www.su.dk. Husk at du samtidig skal udfylde 'Application for equal status (foreign citizens)'.

Du kan tidligst søge om SU:

  • når du er optaget på uddannelsen og har betalt.
  • en måned før den dato, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra den 1. september, så kan du tidligst søge fra den 1. august.

Det er dit eget ansvar at søge SU og læse om de betingelser samt regler, der skal opfyldes for at få SU. Udfylder du ikke ansøgningsskemaet rigtigt, forsinkes behandlingen af din ansøgning.

Vær også opmærksom på, at du som modtager af en offentlig ydelse har oplysningspligt. 

Brug for hjælp til SU?

Ann Bering Petersen Ann Bering Petersen

Ann Bering Petersen

Studiesekretær, lærepladsadministration, SU (HHX, EUD/EUX)
Charlotte Rydahl Charlotte Rydahl

Charlotte Rydahl

Studiesekretær HF, SU (HF/VUC)