Lectio Håndbog
J27

Livet på
SCU

J27

Elevråd og
Festudvalg

På SCU har vi et meget aktivt Elevråd og Festudvalg. Vil du have indflydelse på din skolegang og det sociale liv på skolen, har du mulighed for at stille op til Elevrådet eller deltage i Festudvalget.

Uanset om du er medlem eller ikke, hører vi altid gerne om dine input og ideer. Du kan kontakte formanden Adam Bak via Lectio – eller kig forbi os i en af pauserne. 

Vi tager godt imod vores nye elever – og hjælper alle med at blive engageret i det sociale liv på skolen. Vi vil udviske diverse skel mellem de forskellige årgange, vi er sammen på tværs og ingen er ”mere værd” end andre.

”Her er et godt fællesskab og et godt studiemiljø, og det er rart, at SCU er et åbent og imødekommende sted for alle.”

Adam Bak
Elevrådsformand på SCU

J26 (1)

Fredagscafé
og fester

Flere gange om året holder vi fælles fredagscafé for alle elever på tværs af de forskellige uddannelser. 

SCU fester er noget helt særligt. Vi holder vores første fest kort efter studiestart. For afgangselever holder vi en stor gallafest med rød løber og lanciers.

Idrætsdag Bedste Udklædning
Ikon4

Events

  • Idrætsdag
  • Motivationssnegle
  • Juleklip
  • Farverige fredage
  • Luciaoptog
  • Fastelavn
  • Galla
  • Pakkekalender på Instagram
  • Valentinsuge
  • Påskeægsjagt
  • SCU-fester
  • Fredagscafé

Har du nye ideer til, hvordan vi kan gøre endnu mere for fællesskabet, så hører vi gerne fra dig!

Galla

Hvert forår holder vi en kæmpe gallafest for alle afgangselever på skolen. Her ruller vi den røde løber ud, hælder champagne i glassene og tager stiletterne og de flotte kjoler på.

Traditionen tro er afgangseleverne kreative, når de ankommer til gallafesten i alt fra åbne sportsvogne og veteranbiler til folkevognsrugbrød, løbehjul og hestetrailer. Venner og familier er velkomne, og det er en festlig og underholdende begivenhed.

Afgangseleverne danser også lanciers, og til festen bagefter er der musik, underholdning og en tre-retters menu.

IMG 4947
IMG 4904

Faciliteter

Vi har gode rammer med moderne klasselokaler, et fedt studiemiljø og en lækker kantine med et sundt og varieret udvalg.

Desuden er der hyggelige opholdsrum og plads til store arrangementer som for eksempel galla og fællessamlinger for elever.

I øjeblikket er vi i fuld gang med at bygge et nyt studie- og undervisningsmiljø med 14 nye klasseværelser, som står klar til skolestart 2023.

Kantine

På SCU har vi en supergod kantine med et sundt og varieret udvalg. Hver dag er der stor salatbar og buffet med både kolde og lune retter.

Personalet bager hver dag masser af brød blandt andet boller, pølsehorn, pizza og muffins mm. Ligesom der også er frisksmurte sandwiches.

Kantinen sælger desuden yogurth, snacks, kaffe, te, juice, sodavand og energidrikke.

IMG 8769
IMG 8770

Events på @voresscu

SCU er meget aktiv på de sociale medier. På skolens instagram @voresscu arrangerer vi hvert år en masse konkurrencer, som kan drysse lidt glimmer ud over en skoledag, for eksempel påskeæggejagt rundt på skolen og julekalender i december.

Studenterne springer ud

Champagne, jordbær og kransekage i lange baner. Sommeren er en fantastisk tid på SCU.

Studenterne springer ud en efter en, og skolen summer af liv, når de smukke unge mennesker fejrer huen med venner og familier. 

IMG 2306

Trivsel er vigtigt, og generelt er der et godt sammenhold i klasserne. Vi tager for eksempel i biografen sammen, og i løbet af skoleåret er der fredagsbar, gallafest og en masse events. I Elevrådet har vi også arrangeret bordfodboldturnering og VM-fodbold på storskærm

Adam Bak
Elevrådsformand på SCU

Valentin3
Ga1
IMG 8185

Koordinatorer

Birgitte Junge

Birgitte Junge Ohrt

Underviser på HHX, koordinator Festudvalget
Tysk, spansk
Scu Kristian Ring Mortensen

Kristian Ring Mortensen

Underviser på HHX, koordinator Elevrådet
Dansk, engelsk