Lectio Håndbog

8.

februar

2023

Header Grafik Subpage Header Grafik Subpage

Årets første elevpladser i hus

Gustav Nyt Gustav Nyt

Stort tillykke til Gustav Havmøller og Jacob Kni med årets første lærepladser på hhv EUX og EUD Business! Derfor har de begge fået overrakt en gave af lærepladskonsulent på SCU, Maria Winther Busk.

Til august tiltræder Gustav Havmøller en 2-årig leder-trainee stilling hos Coop og får sin daglige gang hos SuperBrugsen i Hørning. Han har gennem halvandet år haft fritidsjob i SuperBrugsen og har en ambition om i fremtiden at blive butikschef.

- Derfor er jeg meget glad for at blive leder-trainee. Der er nogle ekstra lag i den stilling, og sammen med SuperBrugsen fandt jeg frem til, at jeg ville få mest ud af det på den måde. Derudover matcher det min ambition om at blive butikschef, siger Gustav Havmøller.

Den 17-årige EUD-elev, Jacob Kni, starter til august hos 10-4 Tømmerhandel. Han hørte første gang om muligheden for en læreplads i 10-4 Tømmerhandlen på den såkaldte Karrieredag, som tidligere på året blev holdt for alle elever på både EUD og EUX Business på SCU.

Her inviterede skolen erhvervslivet indenfor og gav virksomhederne mulighed for at fortælle om de aktuelle, ledige lærepladser.

- På Karrieredagen snakkede jeg med 10-4, og vi blev enige om, at jeg skulle komme forbi tømmerhandlen til en samtale i stedet for at sende en ansøgning. Så det gjorde jeg, og jeg har også sendt en anbefaling til dem fra mit tidligere job som brolægger. Det var heldigt, at 10-4 kom til Karrieredagen, ellers havde jeg nok ikke fundet frem til dem, siger Jacob Kni.