Stort tillykke til Caroline Selmer Petersen, som efter en veloverstået engelsk-eksamen fik overrakt blomster af HHX-rektor Hanne Jordansen Bjerregaard og SCUs direktør Pia Marlo.
Traditionen tro fik Caroline som årets første HHX-student også lov til at hejse flaget foran SCU.
Dagen skal fejres med familie og venner, og forude venter sommeren med studentergilder.
Herefter tager Caroline et sabbatår, og til september skal hun sammen med en god veninde gå en del af Caminoen. God tur & endnu engang stort tillykke med huen!