Lectio Håndbog

2.

oktober

2024

Header Grafik Subpage Header Grafik Subpage

Fodboldagent giver job-fif til sportselever på Campus

IMG 0455 IMG 0455

Christian Bysted giver sportselever et sjældent indblik i en ofte skjult verden som fodboldagent med spillerhandler, millionkontrakter, forhandlingsteknikker og salgsprocesser. Desuden er han gavmild med gode råd til de campus-elever, der drømmer om et job i sportens verden.

 - Faste arbejdstider findes ikke. Min telefon er altid åben. Folk skal have mulighed for at få fat i mig døgnet rundt. Tingene går så hurtigt i den her branche, så man skal virkelig være omstillingsparat og være klar når som helst, understreger Christian Bysted, som er FIFA-fodboldagent og partner i Elite Consulting ApS, der repræsenterer flere end 80 spillere og 10 trænere, har netværk i 30 lande og har lavet over 500 spillerhandler.

Selvom han er en usædvanlig travl agent, tager han sig tirsdag morgen tid til at holde et foredrag på SCU for de mange sportselever på tværs af forskellige ungdomsuddannelser på Campus, som flere gange om ugen samles til morgen-fodboldtræning på Fælleden, inden de møder ind til undervisning kl. 8.05.

- En spiller i Japan ringer måske til mig kl. fem om morgenen på grund af tidsforskellen, en spiller fra USA ringer typisk sent om aftenen. Som agent er man klar på telefonen i ferier og weekender, om aftenen og om morgenen. Altid, fastslår FIFA-fodboldagenten.

Ud over de gode råd giver Christian Bysted desuden sportseleverne et sjældent indblik i en ofte skjult – til tider vanvittig og ubarmhjertig - branche som fodboldagent med spillerhandler, millionkontrakter, forhandlingsteknikker og salgsprocesser.

- Nogen har en ide om, at fodboldagenter bare går rundt og hygger sig og sælger en spiller en gang imellem, når transfervinduet er åbent. Men jeg kan bare sige, at der foregår alt muligt andet. Der er hele tiden mange spillere, som gerne vil skifte klub, og der er masser af udfordringer forbundet med det. Og når man arbejder sammen med udenlandske klubber, er der også en masse kulturforskelle, som man skal tage højde for, forklarer Christian Bysted, som på trods af udfordringer og arbejdstider elsker sit job som fodboldagent.

 - Det bedste ved jobbet er at se spillere, der gør det godt og udvikler sig og får en god kontrakt med en klub. Vi arbejder med spillere mellem 15 og 36 år, og når en spiller har succes og får en kontrakt, er det jo en sindssyg god dag både for ham og hele hans familie, men også for os er det et stort øjeblik, siger Christian Bysted.

IMG 0460 IMG 0460
Online uddannelsesevent for 8. klasser 22. oktober kl. 19-20.30