

Stort tillykke til Nicki Bahn, som er den første EUD-elev, der sår en læreplads i år.
Derfor har Nicki Bahn i dag fået overrakt en gave af lærepladskoordinator Maria Winther Busk.
Til september starter den snart 18-årige Nicki Bahn som handelselev hos Hørkram.
- Jeg ville gerne have en læreplads på en stor virksomhed med mange muligheder, så derfor er det dejligt, at det lykkedes med Hørkram, siger Nicki Bahn.
Han kom godt i gang med ansøgningerne i kølvandet på den såkaldte Karrieredag i februar, hvor en lang række forskellige virksomheder var på besøg på SCU.