Østrig er kommet med på listen over lande, som HHX samarbejder med.
Det betyder, at Handelsgymnasiet tilbage i december for allerførste gang sendte 14 HHX-elever fra 2.g afsted til den østrigske by Graz.
Her boede de privat hos østrigske familier, gik i skole og oplevede landets kultur.
I denne uge er de østrigske gymnasieelever på genbesøg i Skanderborg, hvor de bor privat hos 2.g'erne, følger undervisningen, laver projekter og tager på ture.
I går var Graz-eleverne på Moesgaard Museum og spiste sen frokost på Street Food i Aarhus. I dag går turen til Ebeltoft og senere noget så dansk som en god håndboldkamp i Djursland Bank Arena med det lokale hold Skanderborg Aarhus Håndbold.
Opholdet i både Skanderborg og Graz er økonomisk støttet af Erasmus+, der er et EU-program, som støtter internationalt samarbejde om uddannelse og læring.