Lectio Håndbog

24.

februar

2026

Header Grafik Subpage Header Grafik Subpage

HF-elever samler ind
til heksebørn i Nigeria

IMG 3200 IMG 3200

Religionsholdet på HF står bag ny fundraising, der støtter danske Anja Lovéns arbejde med at redde heksebørn i Nigeria.

Den danske nødhjælpsarbejder, Anja Lovén, er verdenskendt for sit arbejde med at redde såkaldte ”heksebørn” fra grusomme skæbner i Nigeria.

Religion B-holdet på HF går nu all-in på at støtte op om arbejdet og har startet en fundraising til fordel for Lovén og heksebørnene.

Desuden deler de flyers ud i byen og på skolen, er aktive på sociale medier og opsøger derudover lokale virksomheder og butikker.

- Det er forfærdeligt at tænke på, at det her går ud over helt små børn. De har ikke en chance, så derfor er det megavigtigt, at vi kan samle ind og være med til at give dem den barndom, som de fortjener, fastslår HF-eleverne.

Hvert år bliver tusinder af børn anklaget for at være såkaldte heksebørn, hvilket betyder udstødelse af familien og lokalsamfundet, tortur og i mange tilfælde døden. Heksebørn udpeges af lokale præster, og det kan være børn, der på en eller anden måde skiller sig lidt ud.

-    Uddannelsesniveauet i Nigeria er ikke så højt, og derfor tror mange på præsterne, når de udpeger heksebørn. Pengene, som vi samler ind, kan hjælpe med at uddanne flere, så de finder ud af, at det er forkert, siger HF-eleverne, som blandt andet møder personligt op hos lokale virksomheder i Østjylland for at fortælle dem om indsamlingen.

Anja Lovén blev verdenskendt, da hun tilbage i 2016 reddede den to-årige Hope. Historien og et ikonisk foto, hvor hun giver den lille dreng en tår vand af en flaske, gik viralt overalt i medierne.

Hun er stifter af nødhjælpsorganisationen Land of Hope og driver et børnehjem i Nigeria med samme navn. Hun er desuden kendt fra dokumentarprogrammerne på DR, ”Helvedes Helte” og ”En dansker redder verden”.

 

Med på en lytter i klasselokalet hos ReligionB

Støt HF-indsamling her

IMG 3196 IMG 3196
Søg ungdomsuddannelse inden den 1. marts kl. 12.00