Isabella Justesen fra HF2T skal sammen med Jonathan Vestergaard fra STX til Gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober i anledning af Prins Christians 18-års fødselsdag.
- Jeg ser meget frem til at hilse på Dronningen og resten af kongefamilien. Og jeg har fået min lærer til at undervise i korrekt etikette i en time, så jeg ikke kommer til at gøre noget forkert, siger Isabella Justesen til Uge-Bladet Skanderborg.
Det forventes, at alle gæster møder op i gallatøj, og derfor har Isabella Justesen nu været ude at shoppe.
- Jeg syntes ikke rigtigt, at jeg havde noget i skabet, der var fint nok, så jeg har været ude at købe en lang gallakjole til den store aften, siger hun til avisen.