I 3.g på HHX kan eleverne vælge at flytte undervisningen til
udlandet i to uger. Josefine Høncke fra HH3E valgte Texas.
Her fortæller hun om turen til USA - om alt fra amerikansk våbenkultur, basketball og cowboys til virksomhedsbesøg
hos Grundfos’ hovedkontor i Houston.
Formålet med turen er at samle viden og inspiration til studieområdeforløb SO7, hvor temaet i år er
'Krise, Konflikter og Samarbejde'.
Hvilken oplevelse har gjort størst indtryk?
Helt klart Nardis Gun Club, hvor vi fik undervisning i at skyde med pistoler og rifler, og selvom vi havde høreværn på, fik vi et kæmpechok over braget. Mange var nervøse ved våben, og nogen havde slet ikke lyst til at skyde, men jeg synes, det var vildt sjovt at prøve.
Våben er jo en stor del af den amerikanske kultur, og det var super-interessant at snakke med amerikanerne på skydebanen, fordi de har en helt anden tilgang til det. For dem er det på mange måder en menneskeret at bære våben, og de fortalte, at mange amerikanere har mindst to skydevåben på sig for eksempel en pistol ved anklen.
Vi mødte et amerikansk par, som var på date på skydebanen, hvor de skød efter talibanere. Det var så underligt at opleve.
Efter skydebanen blev vi vist hen til shoppen, hvor der lå våben fremme i glasmontre ligesom i en smykkebutik i Danmark, og vi kunne bare købe våben, hvis vi ville. De var ikke engang så dyre, man kunne få en lille pistol for ti dollar.
Hvad har overrasket dig?
Dallas var bare totalt cowboyland. Vi var ude og se Dallas Cowboys, det kæmpestore stadion og omklædningsrummet til spillere og cheerleaders, og det var sindssygt fedt.Vi var også i Fort Worth Stockyards, der virker som en kulisse, hvor alle går rundt i cowboystøvler og med cowboyhatte, selv børnene, og hver eftermiddag skal køerne gå fra den ene ende af byen til den anden.
Derudover så vi en basketballkamp imellem Dallas Mavericks og Oklahoma City, og det var meget specielt og meget anderledes end at se en sportskamp i Danmark. Herhjemme bliver begge hold jo præsenteret, og når udebaneholdet scorer, bliver det nævnt i højtaleren, men i USA får udeholdet ingen opmærksomhed overhovedet.
Spillerne blev ikke præsenteret, altså det blev ikke engang nævnt, når de scorede. Det var som om, de ikke eksisterede. Til gengæld når hjemmeholdet scorede, så var der trommer og cheerleaders og gang i den.
Og så har det overrasket mig, hvor søde og imødekommende mange amerikanere er. Det havde jeg ikke forventet, men jeg snakkede med mange flere fremmede mennesker, end jeg havde troet. Bare på flyveturen over til USA, snakkede jeg med amerikanere, som anbefalede gode restauranter. Og når de hørte, at man var dansker, sagde mange ”ahhh Novo Nordisk”.
Hvad kan du bruge fra Texas i din SO7-opgave på HHX?
Jeg skriver i engelsk og afsætning og har valgt Mc Donalds og sundhedstilstanden i USA. Men jeg synes ikke, at SO7 fyldte vildt meget på turen, og folk stressede heller ikke over det, mens vi var afsted.
Hvilke virksomheder besøgte du?
Vi var på besøg hos Grundfos’ CO₂-neutrale amerikanske hovedkontor i Houston, og det var sjovt at høre om, hvordan en dansk virksomhed tager sine værdier med til USA og fører dem videre, for eksempel har de fokus på medarbejdertrivsel. Vi hørte også om projektstyring, CSR og virksomhedskultur.
Vi besøgte også Dallas Cowboy Stadium, der er en kæmpe virksomhed, og det var spændende at høre om deres forretningsmodel, hvor sport og underholdning bliver til milliarder.
Hvordan var det sociale på turen?
Det fungerede fint, at vi rejste sammen på tværs af 3.g-klasserne og fik lært nogen nye mennesker at kende. Selvom vi kom fra forskellige klasser, så var vi afsted som et team. Vi lavede typisk en aktivitet sammen som hold hver dag, og så havde vi fritid til os selv, og det kunne jeg rigtig godt lide. Vi kunne gå i butikker eller restauranter eller se ting, som vi havde på vores egne ønskelister.
Undervejs var vi også ude at spise sammen, og den sidste aften havde vi fællesspisning med amerikansk barbeque, det var så hyggeligt og sygt lækkert.
Hvordan var det være afsted i 2 uger?
I starten føles det, som om tiden gik meget langsomt, men hurtigt begyndte man at vænne sig til at være afsted. I den første uge følte man sig mest som en gæst, der er på besøg. Men i uge 2 begyndte man at føle sig lidt hjemme. Da vi kom tilbage til Danmark, var jeg bare træt-træt og slappede af.