Easysure (billedet), Jysk, Tress og Hørkram har i dag gæstet SCU for at være med på den store Karrieredag på EUX og EUD Business.
Her har eleverne fået et solidt indblik i de lokale virksomheder og ikke mindst de ledige lærepladser, som lige nu kan søges.
Ud over inspirationen fra det lokale erhvervsliv har eleverne også brugt en del af dagen på at skrive ansøgninger og forfine deres CV'er.
Læreplads-koordinator på SCU, Maria Busk, fremhæver Karrieredagen som et godt springbræt til at øge elevernes kendskab til et bredt udsnit af virksomheder.
- Det er meget givtigt, at elever og virksomheder får set og mødt hinanden. Eleverne får sat ansigter på virksomhederne, og ofte åbner det deres øjne for en - for dem - ukendt verden. Det er også en stor fordel, at eleverne kan snakke med virksomhederne en-til-en, siger Maria Busk.
En hel dag med fuldt fokus på lærepladser og ansøgninger.
Easysure er et nyt forsikringsselskab med en spændende læreplads som forsikringselev.
To tidligere EUX-elever, som nu begge har lærepladser hos Tress, var med på Karrieredagen for at fortælle om deres erfaringer.
Tress udbyder idræts- og aktivitetsudstyr og opfordrer eleverne til at søge læreplads inden maj, og gerne hurtigst muligt.