Lectio Håndbog
IMG 7807 Kopi IMG 7807 Kopi
IMG 7586 IMG 7586

Lærke er it-elev i IT-afdelingen på SCU

 


Lærke Winther, 23 år

Er ved at uddanne sig til IT-supporter på Syddansk Erhvervsskole, Data og Kommunikation,
har læreplads i IT-afdelingen på SCU

Hvad fik dig til at søge læreplads på SCU?

Det var faktisk min studievejleder, der så stillings-opslaget. Det lød spændende, så jeg søgte og blev kontaktet af Mona fra IT-afdelingen, som inviterede mig til en samtale. Det var ret nervepirrende, for jeg har ikke tidligere været til så mange jobsamtaler, så det var nyt for mig.

Jeg sørgede for at have læst godt op på arbejds-opgaverne i afdelingen, og på skolen havde vi simuleret en jobsamtale, så jeg havde øvet mig lidt i forvejen. Men der var ikke noget at være nervøs for.

Samtalen gik godt, og det var komfortabelt og roligt. Nogle dage senere ringede Mona og fortalte, at jeg havde fået stillingen, og jeg blev bare så glad.

Hvilke tanker havde du, inden du startede?

Jeg tænkte meget over, om jeg mon ville passe ind, altså om jeg ville passe ind i fællesskabet på skolen, hvor mange af de ansatte jo er ældre end mig.

Hvordan var opstarten?

På min allerførste arbejdsdag spiste jeg morgenboller sammen med alle de andre fra IT. Det var stille og roligt, vi sad bare og snakkede og hyggede. Jeg fik også en rundvisning på hele skolen, og jeg blev helt overvældet over, hvor stor den er.

Lige i starten tænkte jeg, at jeg aldrig ville lære at finde rundt. Jeg hilste på en masse mennesker og blev taget godt imod alle vegne. Jeg havde en god fornemmelse fra starten af.

Hvordan er oplæringen foregået?

I starten fulgte jeg meget i hælene på den anden IT-elev, Michael, og det var dejligt at følges med ham og se, hvordan han greb opgaverne an.

En af mine første opgaver var at introducere it-programmer til nye elever, og først gjorde jeg det sammen med Mona, men til sidst kunne jeg godt selv, og sådan fungerer meget af oplæringen – at man først følges ad og ser, hvordan det gøres, hvorefter man selv prøver. Jeg kan virkelig godt lide, når Michael og jeg er ude på opgave, vi har det så sjovt sammen.

Man ved aldrig, hvilke opgaver og problemstillinger, de kommer med, og det er sjovt, og jeg kan godt lide kontakten med de forskellige mennesker. Desk support er min yndlings-arbejdsopgave.

Lærke Winther

Hvilke arbejdsopgaver har du?

En af mine arbejdsopgaver er desk support. Det betyder, at jeg er klar til at hjælpe alle de elever og ansatte på skolen, som kommer forbi IT-kontoret i løbet af dagen.

Man ved aldrig, hvilke opgaver og problemstillinger, de kommer med, og det er sjovt, og jeg kan godt lide kontakten med de forskellige mennesker. Desk support er min yndlings-arbejdsopgave.

Generelt er der mange forskellige arbejdsopgaver i en IT-afdeling, nogle er her & nu-opgaver, andre er mere langsigtede opgaver, som man kan løse løbende over en lang periode, fx skulle jeg ordne lærerforeberedelses-lokalerne med computere, ledninger osv, så det hele kom til at se bedre ud. Jeg har også været med til at hjælpe til med systemet oppe i kantinen.

Andre arbejdsopgaver kan for eksempel være at skifte toner og andre forbrugsvarer på skolens printere, ordne airtame- og hdmi-problemer og hjælpe elever og ansatte med officepakken, logon-udfordringer og meget andet.

Hvad er vigtigt for at have en god læretid?

Det kommer meget an på den indstilling, man har til tingene. Jeg føler mig godt tilpas her. Generelt betyder det sociale rigtig meget. Tidligere havde jeg svært ved at holde en samtale kørende med kolleger, men det er jeg blevet meget bedre til.

Vil du anbefale SCU til andre?

Ja, det er et godt sted, man bliver taget ordentligt imod, og man lærer en masse om sig selv også. Og hvis man er den type, der har det bedst med få enkle og tilbagevendende opgaver, så er IT-afdelingen her et rigtig godt sted, der også giver dig mulighed for at du kan sidde og arbejde med ting du har lært i skoleforløbene. Men hvis man hele tiden og konstant har brug for, at det vælter ind med nye arbejdsopgaver, så tror jeg ikke, at det er det rette sted.

Hvad skal du efter lærepladsen?

Jeg er færdig i juni 2025, og bagefter skal jeg ud at rejse i flere måneder til blandt andet New Zealand, Tokyo og Indien. Før jeg startede på at læse til IT-supporter, arbejdede jeg i flere år hos Circle K, så på en eller anden måde føler jeg, at jeg ikke rigtig ”har levet livet” og set verden. Derfor skal jeg ud og rejse, når jeg er færdig som IT-supporter.

IMG 7811 IMG 7811

Generelt er der mange forskellige arbejdsopgaver i en IT-afdeling, nogle er her & nu-opgaver, andre er mere langsigtede opgaver, som man kan løse løbende over en lang periode.

Åbent Hus på SCU lørdag 25. januar 2025 kl. 10-12