18.
april
2020
Nicoline HF: "Det er med blandede følelser"
På mandag skal Nicoline Christoffersen tilbage på skole-bænken på SCU. Efter fem uger med virtuel hjemme-undervisning skal hun for første gang gense sine lærere og klassekammerater på HF. Nicoline er afgangselev og bliver student til sommer.
På grund af corona-virussen er hendes sidste skoletid vendt på hovedet. Gallafesten er aflyst. Antallet af eksaminer er barberet ned til fire. Dimissionfesten, studenterkørslen og alle sommergilderne hænger i en tynd tråd.
Her svarer Nicoline Christoffersen på, hvordan det er at skulle i skole igen, og hvilke tanker hun gør sig om at blive student midt i en corona-tid.
Hvordan har du det med at starte i skole på mandag?
Jeg har meget blandede følelser omkring det. Selvfølgelig glæder jeg mig vildt meget til at se de andre fra klassen, selvom det bliver underligt, at vi ikke kan give hinanden et kram. Jeg tror, at det godt kan blive lidt akavet bare at stå på afstand af hinanden, men så må vi jo lave en fod-hilsen eller et eller andet sjovt.
Samtidig er jeg også meget bange for at blive smittet. Ikke fordi jeg selv er bange for at blive syg, jeg skal nok klare den. Men min mor arbejder med mennesker med handicap, og jeg ville blive så ked af det, hvis jeg for eksempel uden at vide det gav smitten videre til dem. Jeg har også fritidsarbejde i Fakta, hvor der kommer mange ældre mennesker, og jeg ville ikke kunne bære at smitte nogen af dem.
Hvordan har de fem ugers hjemmeundervisning fungeret?
Lige i starten kæmpede jeg med at finde selvdisciplinen. Det er meget nemt at lave noget andet end lektier, når man er derhjemme. Jeg vil helt klart foretrække at være på skolen, og jeg ville aldrig frivilligt vælge online undervisning.
Men det har faktisk fungeret fint, situationen taget i betragtning. Vi har brugt Discord, og det har været super. Lærerne har gjort det godt og været hurtige til at give svar, hvis man har haft spørgsmål. Der blev for eksempel oprettet en chatside til generelle spørgsmål og en chatside om teknik og layout, og derudover kunne vi kontakte læreren individuelt.
Gruppearbejdet har faktisk også fungeret rigtig fint, dog har det sværeste nok været Design, for man har jo ikke alle de forskellige materialer derhjemme. Jeg er da glad for, at min far er tømrer og har en masse træ i garagen, så jeg kunnet gå derud og bygge en stol.
Hvad synes du om, at du kun skal til fire eksaminer?
Personligt har jeg det fint med det. Det falder mig naturligt at snakke meget, og jeg føler, at jeg har bidraget meget i timerne i løbet af året, så jeg er ikke så bekymret for, at der laves årskarakterer, som kommer til at stå på eksamensbeviset. Men jeg ville da helst have været oppe til alle eksaminerne, og sådan tror jeg, at der er rigtig mange elever på HF, som har det.
Mange har jo netop valgt HF, fordi der ikke er løbende årskarakterer. Mange HF’ere lytter mere i timerne, og så viser de deres faglighed til eksamen til sidst. Så jeg har ondt af dem, der ikke har sagt så meget i løbet af året, men det gode er, at de stadig kan nå at få en god karakter ved at bidrage via den virtuelle undervisning.
Hvordan reagerede du på, at gallafesten blev aflyst?
De fleste havde jo nok regnet ud, at den ville blive aflyst. Jeg havde fundet frem til en gallakjole, men jeg havde heldigvis ikke nået at købe den. Men det er brandærgerligt, at galla er aflyst. Det var så hyggeligt at øve lanciers på tværs af alle ungdomsuddannelserne på SCU. Jeg følte virkelig, at der her var et ægte fællesskab for alle afgangselever, uanset hvilken ungdomsuddannelse. Her var vi bare sammen uden grupperinger.
Hvilke tanker gør du dig om at blive student i en corona-tid?
Forleden dag hørte jeg i radioen et interview med en ung pige, som blev spurgt om det samme. Hun svarede, at hun havde det, ligesom når man spiller pakkeleg til jul, hvor man lige har sikret sig den største pakke, og så bliver den taget fra dig i sidste øjeblik - det er mega øv, men der er ikke noget at gøre ved det. Det er et godt billede. Sådan har jeg det også. Vi må få det bedste ud af situationen alligevel.
I går snakkede hele klassen sammen online om vores studentertid, og vi har aftalt med chaufføren, at vi kan flytte vores studenterkørsel til et senere tidspunkt i stedet for at aflyse turen. Vi aftalte også, at vi rykker de uger, hvor man bare fester igennem, til senere. Det er dejligt, at vi har sådan en god klasse med et godt sammenhold, som finder alternativer i stedet for at give op.
Med hensyn til at få studenterhuen på, så har jeg jo drømt om at fejre dagen med familie og venner på skolen, spise jordbær og skåle i champagne. Men sådan bliver det nok ikke, og det er selvfølgelig surt. Og selve dimissionen bliver jo nok heller ikke den store fælles oplevelse, hvor vi alle sidder i vores fine tøj med huerne på. Men der er værre ting i verden, så det kan ikke nytte at lade sig slå ud af det.
Hvordan har du det med, at intet er, som det plejer, når din ungdomsuddannelse slutter?
Det er jeg rigtig ked af. Det er en øv-afslutning. Vi har været i gang i næsten to år, vi har en vildt god klasse, som kender hinanden godt. Vi er meget forskellige, men alle er accepterede, og det føles meget forkert at afslutte et så godt forløb uden at se hinanden og være sammen. Jeg savner virkelig at grine med vennerne. Men det nytter ikke at være opgivende. Vi må få det bedste ud af situationen.
Læs flere artikler om elevernes tanker og erfaringer
midt i en corona-tid: