Lectio Håndbog

3.

marts

2020

Header Grafik Subpage Header Grafik Subpage

Rekordstor søgning
til SCU

Piaamarlo Bentefogedmadsen 4 3 Piaamarlo Bentefogedmadsen 4 3

Knap 290 unge har i år søgt ind på en ungdomsuddannelse på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. Det er det største antal nogensinde.

Antallet af unge, der søger ind på en ungdomsuddannelse på SCU i Skanderborg, er i år eksploderet. I alt har knap 290 unge valgt SCU, hvilket er 45 procent flere end sidste år.

- Vi er super glade og stolte over, at så mange unge har valgt en ungdomsuddannelse her. Det er ny rekord for SCU, og lige nu kan vi slet ikke få armene ned, siger SCUs direktør, Pia Marlo.

Fremgangen er markant på samtlige ungdomsuddannelser på SCU. Det vil sige HF, HHX og EUD/EUX.

- Det er fantastisk, at alle ungdomsuddannelserne på SCU går frem. Det viser, at vi har de helt rigtige uddannelser og ikke mindst nogle engagerede ansatte, som brænder for det, de laver. Jeg er glad på hele skolens og alle ansattes vegne, understreger Pia Marlo.

Ansøgningsfristen for at søge ungdomsuddannelse på optagelse.dk var 1. marts, og helt frem til deadline strømmede tilmeldingerne ind.

Handelsgymnasiet HHX har således fået 40 procent flere ansøgere end sidste år, og derfor vil antallet af HHX-klasser formentlig stige fra de nuværende fire til seks førsteårsklasser i næste skoleår.

Også HF oplever en kolossal stigning. På nuværende tidspunkt har godt 70 procent flere unge søgt ind på den 2-årige gymnasiale ungdomsuddannelse sammenlignet med samme tidspunkt i 2019.

Desuden tager EUD/EUX Business et kvantespring fremad med en stigning. Hele 31 procent flere unge har i år søgt EUD/EUX Business inden deadline den 1. marts.

- Allerede nu tager vi arbejdshandskerne på og går i gang med at planlægge en forrygende god skolestart for de mange nye elever. Vi glæder os til at tage imod hver og en, hvad enten man skal gå her tre år eller mindre, siger Pia Marlo.

SCU sender den 3. april et brev til samtlige ansøgere (og deres forældre) i e-boks med information om, at der er reserveret plads til dem på ungdomsuddannelserne.

 

Læs artikel i JP Aarhus

 

Læs artikel i Midtjyllands Avis

Åbent Hus på SCU lørdag 25. januar 2025 kl. 10-12