Silas Ljatifi Jørgensen, der lige er startet i 1.g på HHX, brugte en dag i sommerferien på at cykle 200 kilometer og samlede knap 63.000 kroner ind til Børnecanerfonden.
Han fik selv støtte fra fonden, da han som 13-årig fik leukæmi, og nu vil han hjælpe børn i samme situation. Det skriver Lokalavisen Skanderborg.
"Det værste ved sygdommen var næsten, at man kedede sig så meget. Der hjalp Børnecancerfonden mig med ikke at kede mig så meget. Så derfor vil jeg gerne hjælpe andre børn, der har prøvet det samme som mig, siger Silas Ljatifi Jørgensen til avisen.