Lectio Håndbog

2.

august

2023

Header Grafik Subpage Header Grafik Subpage

Trekløver klipper det røde bånd til nyt studiemiljø

Røde Snor1 Røde Snor1

Et stærkt trekløver bestående af borgmesteren, teamlederen og studenten klippede onsdag det røde bånd, og dermed blev SCUs nye studiemiljø officielt indviet.

Rustet med hver sin saks kunne borgmester, Frands Fischer, SCUs teamleder i Service & Teknik, Henrik Licht, og nyudklækket student, Josephine Winther, klippe det røde bånd til SCUs nye studiemiljø.

- Som borgmester – og far – er jeg glad for, at vi har så mange forskellige ungdomsuddannelser samlet i kommunen. Studiemiljøet har fået et kæmpe løft. Vi er heldige at have Campus, der er et attraktivt uddannelsessted for hundredvis af unge, en stor arbejdsplads og som står som en dynamo for fællesskab på tværs af uddannelser og byområder, sagde borgmester Frands Fischer.

Det nye studiemiljø på SCU har været på tegnebrættet siden 2020. I november 2021 blev det første spadestik taget, og knap et år senere holdt SCU rejsegilde. Nu står de 2.000 nye kvadratmeter klar med 14 klasseværelser, fællesrum og mødelokaler. 90 procent af inventaret er upcyclet genbrug, helt i tråd med FN's Verdensmål, der også er en del af SCUs strategi frem mod 2024.

- Vi satte gang i byggeriet under Corona, hvor intet var normalt. Så steg inflationen, og energipriserne gik opad med raketfart, så bekymringer og nervøsitet har der været nok af undervejs. Men vi holdt tidsplanen, og jeg er stolt over, at vi i dag kan indvie det nye studiemiljø, og jeg glæder mig helt vildt til for alvor at tage det i brug, når vi åbner dørene til første skoledag på onsdag, sagde SCUs direktør, Pia Marlo.

Flere elever og undervisere betyder også et større pres på de eksisterende parkeringspladser i forbindelse med Campus. Som noget nyt er der i løbet af sommeren etableret 132 nye parkeringspladser bag SCU og Niels Ebbesen Skolen på Thomas Helsteds Vej, hvor der tidligere har været et areal med grus. Parkeringspladserne er med til at løfte området, så det også fungerer trafikalt for de store arbejdspladser. Desuden har petanqueklubben, som tidligere brugte arealet, fået anlagt nye baner på området.

SCU har både VUC og flere ungdomsuddannelser under samme tag – HHX, HTX, HF og EUX/EUD Business. Godt 350 førsteårselever starter på en ungdomsuddannelse på SCU den 9. august.

Rød Snor3 Rød Snor3

Borgmester, Frands Fischer, nyudklækket student, Josephine Winther, og SCUs teamleder i Service & Teknik, Henrik Licht.

IMG 5686 IMG 5686

Fællesareal i det nye studiemiljø.

Pia Marlo Pia Marlo

SCUs direktør, Pia Marlo.

IMG 5712 IMG 5712

En god bid mad på trappen i det nye fællesrum.

IMG 5646 IMG 5646

Indgang til det nye studiemiljø.

Åbent Hus på SCU lørdag 25. januar 2025 kl. 10-12