

Vores rektor på HHX igennem mange år går på pension. Derfor søger vi en ny rektor og kollega.
”Arbejder og tænker som en campusskole”. Hvis du kan se dig selv som rektor for skolens største uddannelse – og samtidig forstår, at sammen i fællesskab står vi stærkere, så læs videre.
Er du en engageret og tillidsfuld leder med lyst til at deltage i videreudviklingen af vores velfungerende HHX-gymnasium med stolte traditioner, dannelse og høj faglighed? Er du en motiverende personaleleder med sans for den daglige drift? Er du skolemenneske helt ind i sjælen og vild med de unge mennesker?
Kan du favne komplekse problemstillinger i en hverdag, hvor det går stærkt og stadig bevare det gode humør? Og vigtigst af alt forstår du, at vi alle er med til at skabe arbejdsglæde og en god arbejdsplads?
Så er du måske vores nye rektor.

