Multibane på SCU
VÆR MED TIL AT SKABE EN AKTIV FREMTID
HH3A savner en multibane til de knap 1.000 unge, som går på en ungdomsuddannelse på SCU i Skanderborg, og klassen tager nu sagen i egen hånd. I ugevis har HHX-eleverne derfor knoklet for at blive klar med en ny kampagne, der via sponsorater skal finde penge til en multibane.
HHX-klassen, HH3A, går nu i luften med en omfattende kampagne, som i løbet af november måned skal samle penge ind til en ny multibane på SCU på Campus Skanderborg.
- Vi savner et sted, hvor vi kan være aktive i frikvarteret. Et sted, hvor vi kan samles og have det sjovt på tværs af årgange og uddannelser. Vi har længe drømt om en multibane, hvor vi kan få mere udendørs bevægelse ind i vores skoledag, og få frisk luft til hjernen og ny energi til timerne. Derfor har vi nu besluttet at gå forrest og tage sagen i egen hånd, forklarer Sebastian Ørum og Lukas Vogel fra HH3A.
Målet med den nye kampagne er at skaffe 300.000 kroner via sponsorater, og klassen vil i løbet af november måned kontakte en lang række lokale virksomheder.
- Det bedste ved en multibane er, at den kan bruges af alle, uanset om man er til fodbold, basketball eller bare vil hænge ud med vennerne i skoletiden. Vi er sikre på, at en multibane vil være et socialt samlingspunkt, som fremover vil styrke fællesskabet og trivslen på ungdomsuddannelserne i Skanderborg, understreger Lukas Vogel og Sebastian Ørum.
SPONSOR
Har I lyst til at bidrage til at styrke sammenholdet, glæden og sundheden i jeres lokalområde? Bliv sponsor for SCU’ nye multibane!
På SCU har vi startet et projekt, som er den perfekte løsning på et bedre miljø for vores skole! Vi har en vision om at skabe et større fællesskab på tværs af vores uddannelser, og derfor vil vi opføre en ny multibane.
Dette initiativ er et forsøg på at give eleverne på SCU, muligheden for at komme ud og bevæge sig i løbet af en lang skoledag, samtidigt med at styrke det sociale samvær med elever fra andre klasser og uddannelser. Med faciliteter til fodbold, basketball og andre gode aktiviteter er denne multibane perfekt for SCU’ elever. Vi har dog brug for jeres hjælp, for at dette projekt kan komme til virkelighed!
Læs pressemeddelelse
HVORFOR BLIVE SPONSOR?
Vi har som klasse taget initiativ til at skaffe sponsorer til at støtte en ny multibane på SCU. Formålet er som skrevet ovenover at fremme fysisk aktivitet, samt socialt samvær, dette gælder både elever på SCU og folk i og omkring lokalområdet.
-
Som sponsor vil jeres firmas navn indgå som en tak for jeres bidrag, på SCU’ markedsføring via diverse platforme. Synligheden vil også ses i form af banebanner på vores bane.
-
Derudover er I også med til at støtte de unge, da I fremmer den fysiske aktivitet for alle unge på SCU og i lokalområdet.
-
Jeres image fremmes, da projektet vil kunne skrives op i jeres CVR. Dette vil skinne igennem, og gøre jer til en god og støttende virksomhed, som går op i børnenes trivsel.
SPONSOR-PAKKE
Ideen er at i over 5 år vil donere 2.000, - om året, så den samlede donation vil være 10.000, -
På den måde er det et relativt overskueligt beløb, som over de 5 år vil danne grundlag for vores nye og skønne multibane.
Vi håber, at I vil støtte dette vigtige projekt, og være med til at skabe en positive forandring for vores skole, elever og lokalsamfundet. Hvis I ønsker at modtage yderligere information, er i meget velkomne til at skrive til pam@scu.dk.
BLIV SPONSOR - SÅDAN GØR DU
Har du spørgsmål, står vi klar med yderligere information.
Kontakt venligst: Sebastian Ørum, HH3A, tlf. 6138 5611 & Lukas Vogel, HH3A, tlf. 60596126
Er du allerede klar til at blive sponsor, kontakt venligst SCUs direktør, Pia Marlo, tlf. 3038 6060
MULTIBANE-FAKTA
Størrelsen på multibanen er 10 x 17 meter.
Størrelsen på banderne rundt om multibanen bliver 40 x 80 cm. Dermed er der god plads til, at din virksomheds logo bliver set på campus.