Firkløver fra Højvangen har klaret sig så godt på HF, at de nu er klar til en videregående uddannelse. Tre af dem går samme vej og uddanner sig til laboranter, mens den fjerde skal læse til administrations-bachelor. ”Det er en drøm, som går i opfyldelse”.
De fire kvinder deler historie og skæbne. Tre er fra Syrien, en fra Afghanistan. De bor dør om dør i Højvangen i Skanderborg, har kæmpet sig vej gennem først sprogskolen, dernæst AVU og senest HF. Undervejs har de lært dansk, er blevet gift og har fået børn.
De har grint og grædt og støttet hinanden igennem det danske uddannelsessystem. Delt noter, læst til eksamen sammen, hjulpet hinanden når børnene har været syge, og det har knebet med nattesøvnen. Og nu!
Nu går drømmen om en videregående uddannelse endelig i opfyldelse. I denne uge tager de hul på et nyt kapital, som er så stor en milepæl for de fire kvinder, at de knapt kan forstå det.
Tre af dem begynder på laborantstudiet på Aarhus Erhvervsakademi, mens den fjerde skal i gang med at læse til administrationsbachelor på VIA Aarhus.
- I Afghanistan må piger ikke uddanne sig til laboranter, og det er svært at lave med, hvis det er det, man drømmer om. Enhver pige har jo en drøm i hjertet om, hvad hun gerne vil være, når hun bliver stor, og jeg troede ikke, at min drøm nogensinde ville blive til noget. Men nu skal jeg i gang med at læse til laborant, og det er meget vigtigt for mig at være en slags rollemodel for andre kvinder i Afghanistan og give dem håb, siger Maryam Wahedi, der i 2015 kom til Danmark.
Græd af glæde
Maryam Wahedi husker tydeligt den dag tilbage i 2015, da hun landede i Danmark. Bekymret, skræmt og overvældet over alt det nye. Men med håbet og viljen til at kæmpe intakt. Alligevel havde hun ikke forestillet sig, at hun i dag ville være klar til drømmestudiet.
- Det gør mig bare så glad. Min mor er stadig i Afghanistan, og hun har altid støttet mig og sagt, at jeg skulle tage en uddannelse og tro på det, og da jeg ringede til hende og fortalte, at jeg er kommet ind på laborantstudiet, blev hun så megastolt og græd af glæde, siger Maryam Wahedi, der var i gang med at uddanne sig til jordemoder i Afghanistan.
Ligesom Maryam Wahedi var de tre øvrige kvinder også allerede i fuld gang med en videregående uddannelse i deres hjemlande, men ingen af dem nåede at blive færdige, inden de flygtede til Danmark. Her er de startet helt forfra med deres liv, og midt i alt det nye er de meget taknemmelige for, at de har mødt hinanden og er blevet ’soul mates’.
- Det er så dejligt, at vi har hinanden og kan hjælpe hinanden, når der er brug for det. Det har vi gjort rigtig meget på HF, for eksempel hvis en af os har haft syge børn, og derfor ikke har kunnet komme i skole, så har de andre taget noter, og bagefter har vi alle mødtes derhjemme for at fortælle og forklare, hvad der er foregået i skolen den pågældende dag, siger Roushan Hasan, der i 2010 blev familiesammenført med sin mor og bror i Danmark og startede i en multiklasse i en folkeskole i Kolding, hvorefter familien i 2015 flyttede til Skanderborg.
Firkløveret læste også til eksamen sammen, for eksempel mødtes de hos Hendrin Hasan, efter børnene var kommet i seng.
- Så læste vi til langt ud på natten, og det lykkedes os at klare HF rigtig godt, og vi er meget glade på hinandens vegne, siger Robin Hasan Osman, som nåede at studere interiør-design på universitetet i Libanon i to år, inden hun flygtede til Danmark.
Fejrede HF en hel dag
Faktisk blev firkløveret så glade for at have klaret HF, at de sammen valgte at fejre milepælen en hel dag fra tidlig morgen til sen aften.
- Vi fik mændene til at passe børnene, og så tog vi afsted og fejrede det en hel dag, vi spiste sammen, gik tur på stranden, dansede og bare hyggede os. HF er virkelig en milepæl for os, og heldigvis har vores familier og ikke mindst vores mænd bakket os op hele vejen og passet børn og sørget for det derhjemme, når vi skulle i skole, lave lektier og læse til eksemen, og de bakker os også op i at gå efter drømmestudiet. Ellers var det heller ikke muligt for os, siger Hendrin Hasan, der var i gang med en universitetsuddannelse som tolk i engelsk og arabisk i Syrien, men måtte afbryde studiet og tage til Danmark i 2015.
På rette vej
De fire kvinder er meget glade for al den professionelle støtte, som de har fået undervejs på HF på SCU, og taknemmelige tanker går til både undervisere, vejledere og sekretærer.
- Vi gik i en rigtig god klasse på HF, der var et godt miljø med plads til hinanden, og vi fik mange danske venner, siger Roushan Hasan, og hendes HF-erfaringer fra SCU bakkes op af de tre andre i firkløveret fra Højvangen.
- Lærerne og vejlederne på HF har virkelig hjulpet og guidet os, for eksempel var det Sif i vejledningen, som plantede ideen om administrations-bachelor hos mig. Jamen, vi er bare så taknemmelige hele vejen rundt, understreger Robin Hasan Osman.
Som den eneste i firkløveret skal Robin Hasan Osman læse videre til netop administrations-bachelor, og selvom uddannelsen er valgt med hjertet, kommer hun til at savne studielivet og de hyggelige eksamensnætter i Hendrins stue i Højvangen.
- Jeg bliver alene nu, og jeg ville ønske, at jeg kunne fortsætte i uddannelsessystemet sammen med de tre andre, men laborant er bare ikke lige mig. Jeg glæder mig over, at alle vores drømme går i opfyldelse nu, og vi er jo stadig naboer og veninder for livet, understreger Robin Hasan Osman.
De fire kvinder er meget glade for al den professionelle støtte, som de har fået undervejs på HF på SCU, og taknemmelige tanker går til både undervisere, vejledere og sekretærer.
"HF er virkelig en milepæl for os, og heldigvis har vores familier og ikke mindst vores mænd bakket os op hele vejen og passet børn og sørget for det derhjemme, når vi skulle i skole, lave lektier og læse til eksemen, og de bakker os også op i at gå efter drømmestudiet."