Lectio Håndbog

26.

september

2022

Header Grafik Subpage Header Grafik Subpage

HHX på Nordic Sac: Utrolig inspirerende oplevelse

B5 (2) B5 (2)

11 HHX-elever har taget turen til København for at deltage i konferencen Nordic Study Abroad Community (NSAC).

NSAC er en konference, hvor repræsentanter fra verdens førende universiteter informerer og inspirerer talentfulde og ambitiøse elever fra Skandinavien til at studere i udlandet.

Desuden byder NSAC på inspirerende oplæg fra forskellige studerende og erhvervsfolk.

Det hele foregår på engelsk, og er primært deltagere fra videregående uddannelser, men HHX på SCU er et af de eneste handelsgymnasier, der har fået lov til at sende deltagere afsted til København.


Mikkel Janik

NSAC var en spændende event, som gav os elever et bedre indblik i, hvordan det er at studere på udenlandske universiteter.Vi fik både adgangskrav, lokalitet, faciliteter, uddannelsesveje og meget mere at vide af universiteter som Cambridge og London School of Economics.

Der var også to motivational speakers. De var gode til at beskrive hvordan studiemiljøet er i udlandet, og hvordan de kom igennem de svære episoder under deres ophold.

Det var sjovt at få lov til at snakke både med repræsentanterne fra universiteterne, men også de andre unge studerende, der overvejede at studere i udlandet.

 

Mads:

Det var en fed oplevelse, hvor man kom meget tættere på hele oplevelsen omkring at studere i udlandet. Vi fik praktisk information, samt noget insider information, som man ikke bare lige kan læse sig til.

Derudover var der fremmøde af organisationer, som kunne udøve økonomisk støtte, hvilket også var meget behjælpeligt. Og prikken over i’et var, at der var fællesspisning på en restaurant sammen med alle deltagerne, hvilket var mega hyggeligt. Alt i alt, et super- sammensat arrangement, som klart kan anbefales.

 

Maria:

Nordic Study Abroad Community konference i København var enormt gennemført og en utrolig inspirerende oplevelse. De havde alle aspekter med: En række forskellige men alle meget dygtige universiteter fra hele verdenen, hvordan man skulle finansiere turen, utroligt søde elever som allerede har været afsted, hvordan man skriver den bedste ansøgning og meget mere. Og så var maden i pauserne da heller ikke så slem;)

Jeg er beæret over at have været med til et velorganiseret event som dette.

Luna:

NSAC var en rigtig god oplevelse, hvor man blev inspireret af de mange repræsentanter, som var kommet for at repræsentere deres universitet.

Især de ‘motivational speakers’ ,som forklarede om deres egne oplevelser med at studere i udlandet, var spændende at lytte til. Energien derhenne smittede hurtigt af på en, idet man var samlet med en masse ambitiøse unge.

 

Mads Emil:

NSAC er stort fællesskab af ambitiøse unge mennesker, som ønsker at studere og udvikle sig i udlandet. Det var en meget spændende dag, hvor jeg blev ført igennem alle processerne, og motiveret til at  skulle studere i udlandet. Alt fra super dygtige skoler til erfarne mennesker, som havde studeret, kunne man tale og sparre med gennem hele dagen.

Overordnet set har det været en spændende og meget lærerig dag, som jeg kigger positivt tilbage på.


Frederik og Christian:


Før vi hørte om de forskellige universiteter, og hvordan det er at gå på universitet i udlandet, 
var der ingen af os der følte det var noget for os.

Men det var superspændende at høre om de forskellige uddannelsesmuligheder i udlandet, og det startede også tanker omkring, om man skulle gøre det. Alt i alt var det en super hyggelig tur og en spændende og lærerig dag.