Mange elever på SCU er så glade for deres lærere, at de har indstillet flere af dem til Politikens Undervisningspris 2021. I alt er det blevet til 14 indstillinger.
Hvert år sætter Politiken fokus på de gode lærere og på den gode undervisning og hylder de lærere, der udfordrer og griber eleverne, får dem engageret og viser dem nye perspektiver.
Det er elever, kolleger og forældre, som indstiller lærerne til prisen, og i år har Politiken fået 1.849 indstillinger.
Det er elever, kolleger og forældre, som indstiller lærerne til prisen, og i år har Politiken fået 1.849 indstillinger.
I alt 14 af dem er indsendt af elever på SCU, som er så tilfredse med undervisningen, at de mener, at netop deres lærere fortjener prisen.
- Herfra skal der lyde et stort og velfortjent tillykke til de undervisere, som i år er indstillede til Politikens Undervisningspris Det er godt gået oven på et alt andet end normalt år, fremhæver SCUs direktør, Pia Marlo.
I den kommende tid skal fagpaneler, som består af fageksperter, tidligere vindere, en niendeklasseselev og en gymnasieelev, finkæmme de mange indstillinger og udpege de nominerede til prisen, der uddeles den 11. maj.
- Det løfter humøret at læse de begrundelser, som eleverne har skrevet om deres undervisere. Som underviser er det jo ikke fordi, at man til daglig ligefrem vader i rygklap, så dét, at flere elever har gjort sig ulejligheden med at skrive og sende indstillinger afsted, fortæller jo virkelig noget i sig selv, understreger SCUs direktør, Pia Marlo.
Politikens Undervisningspris er delt op i tre kategorier: Lærere, der underviser i grundskolen, på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
Der bliver i alt uddelt ni priser - én hovedpris på 75.000 kroner i hver af de tre kategorier samt to særpriser per kategori a 25.000 kroner. Priserne uddeles tirsdag 11. maj 2021.