
Den korte vej til at blive fysioterapeut
Som springgymnast har Mette Asferg haft mange sportsskader og ofte været til fysioterapeut. Her blev hun så fascineret af kroppens anatomiske kringelkroge, at hun hurtigt besluttede sig for, at hun som voksen også ville den vej. Derfor valgte hun helt bevidst den 2-årige HF, der åbner døren til fysioterapi-studiet. Hun er nu flyttet til Aalborg og studerer på UCN, University College Nordjylland.
En knæskal, der går af led. Skuldersmerter. Overbelastningsskader. Og betændelse ved underbensknoglen.
Rækken af skader er lang hos Mette Asferg, som i sommers blev HF-student og nu er gået i gang med sit drømmestudie som fysioterapeut på University College Nordjylland i Aalborg.
- Jeg har altid dyrket meget gymnastik og spring og haft mange skader og har derfor tit været til fysioterapeut. Hver gang er jeg blevet fascineret af, for eksempel hvordan kroppen kan finde sammen igen efter et brud, og jeg har nørdet rundt i, hvad de forskellige kropsdele hedder, og hvordan de fungerer. Og jeg tænkte i en tidlig alder, at fysioterapeut var et fedt job, fordi de vidste så meget om kroppen. Jeg kunne bare mærke, at jeg ville være fysioterapeut. Det var og er lige mig, forklarer Mette Asferg på 19 år.
Efter et år på Elbæk Efterskole i 10. klasse besluttede Mette Asferg sig for at søge ind på HF2 på SCU i Skanderborg.
HF2 er en 2-årig gymnasial ungdomsuddannelse med alle de fag og faglige niveauer, der skal til for at læse videre på en mellemlang videregående uddannelse. Hvis man sigter efter en lang videregående uddannelse, kan man udvide sin HF2 med en såkaldt HF UNI og stadig blive klar på to år.
HF var win-win for mig
For Mette Asferg var HF2 derfor et helt bevidst valg, som kunne bane vejen for drømmestudiet.
- Jeg vidste jo, at jeg ville være fysioterapeut, men samtidig kunne jeg mærke, at jeg oven på efterskoleopholdet var blevet lidt skoletræt. Så det var win-win for mig at vælge HF, der kun tager to år, og som åbner døren til fysioterapeut-studiet. På den måde kan HF meget mere, end man tror, siger hun.
Men der var også en tredje grund til, at Mette Asferg valgte HF. Nemlig den, at der på HF ikke gives standpunktskarakterer i løbet af skoleåret.
- Det tiltalte mig, at der ikke er standpunktskarakterer på HF, for i folkeskolen stressede jeg meget over karaktererne og ville gøre det megagodt hele tiden. Men jeg kunne godt tænke mig at skubbe stressen til side og i stedet fokusere på skolen og have det godt med at lære noget nyt uden at køre helt op over karakterer, understreger Mette Asferg.
Plads til alle på HF
De to år uden standpunktskarakterer virkede for Mette Asferg, som begyndte på HF i 2018.
Hun husker tilbage på to fede år. Med en god klasse, med gode lærere og mange sociale arrangementer som hyttetur og studietur til Dublin.
- Vi havde det godt sammen i klassen, og hvis man var dårlig til noget, blev der ikke set ned på dig. Der var plads til alle. Og lærerne var gode. Der var for eksempel en meget entusiastisk matematiklærer, som pludselig kunne give en lyst til at lave matematik, griner Mette Asferg.
Hun husker også tilbage på festerne og fredagscafeerne, og hun havde glædet sig til gallafesten og havde da også allerede fået styr på lanciers-trinene, da festen desværre blev aflyst på grund af corona-restriktioner. Til gengæld glæder hun sig over, at SCU holdt fast i traditionen med en klassisk dimission for studenter og forældre.
Flytter til Aalborg
Efter Mette Asferg fik studenterhuen på, begyndte hun at arbejde i 7-Eleven på stationen i Skanderborg og tog ekstra vagter for at skrabe så mange penge som muligt sammen til studiet.
Efter et halvt år med masser af bake-off, ugeblade og togbilletter på stationen søgte Mette Asferg ind på drømmestudiet, og i januar 2021 flyttede hun fra Skanderborg og ind i sin egen lille studielejlighed i Aalborg.
- Det var hårdt at flytte til en ny by midt i en corona-tid, når man ikke kender nogen, og alt er lukket ned. Jeg har da godt nok lært at underholde mig selv, griner hun.
Studiet på University College Nordjylland startede op i februar midt i nedlukningsperioden, og det var en speciel oplevelse at tage hul på en ny uddannelse og mødes med sine nye undervisere og studiekammerater over Teams.
- Heldigvis er der nu åbnet op for, at vi kan mødes på skolen et par gange om ugen for at lave praktiske øvelser, ganske vist med afstand og mundbind. Men det er dejligt alligevel, så er der andre end mig selv at snakke med. De øvrige dage fortsætter vi med alt det teoretiske over Teams, siger Mette Asferg.

"Jeg vidste jo, at jeg ville være fysioterapeut, men samtidig kunne jeg mærke, at jeg oven på efterskoleopholdet var blevet lidt skoletræt. Så det var win-win for mig at vælge HF, der kun tager to år, og som åbner døren til fysioterapeut-studiet."
Faglig ballast med fra HF
Der er blandt andet en masse udenadslære om kroppens anatomi og hele bevægelsesapparatet, der skal terpes igen og igen, inden hun kaster sig over teorien om skader og sygdomme.
- Uddannelsen er faktisk meget bredere, end jeg troede, og det er vildt fedt. Idrætsskader er kun en del af det, som vi skal arbejde med, men derudover er der så mange andre utroligt spændende ting som eksempelvis nervesystemet, siger Mette Asferg, som er glad for sin faglige ballast fra HF.
- Jeg har for eksempel fået rigtig meget fagligt med fra biologi b blandt andet om fysiologi, og det har også hjulpet mig, at jeg skrev Større Skriftlige Opgave, SSO, om nervesystemet. Fra HF er jeg også vant til at tage ansvar for at strukturere min tid og mine lektier, og jeg kan mærke, at det kommer mig til gavn nu, at jeg hurtigt kan danne mig et overblik og vælge ud, hvad der er vigtigt, og hvad der er knap så vigtigt, forklarer Mette Asferg.
Mette Asferg er efter planen færdiguddannet som fysioterapeut i sommeren 2024.
Flere nyheder fra SCU


Info-møde om HF Ordblind i dag kl. 16.30
Kom og hør mere om den nye klasse for ordblinde. Adresse: Højvangens Torv 2.
Se nyhed


Seks virksomheder til Karrieredag
Fuldt fokus på at søge læreplads og hjælp til at skrive en god ansøgning.
Se nyhed
Tak for besøget til Åbent Hus!
Helt fantastisk med så stor interesse for vores mange ungdomsuddannelser.
Se nyhed
Diplomer til fire HHX-talenter
Tillykke! De fire har gennemført Akademiet for Talentfulde Unge.
Se nyhed
Ny klasse for ordblinde på HF i Skanderborg
Skræddersyet undervisning og HF-studentereksamen på kun to år.
Se nyhed

Søg ungdomsuddannelse frem til 13. marts
I 2023 kan du søge optagelse fra 15. februar til 13. marts.
Se nyhed
SCU søger it-supporter elev
Du bliver en del af skolens IT-team og sikres en spændende og alsidig uddannelse.
Se nyhed
Mathilde er årets økonomielev
Stort tillykke til Mathilde Reck fra EUX Business. Hun har læreplads hos Illux.dk
Se nyhed
Talent-koordinator besøger SCU-elever i Tyskland
De er glade for at arbejde i tyske virksomheder, lyder frontberetningen.
Se nyhed

Mentaltræner rådgiver sportselever på Campus
Sportspsykologisk konsulent, Henrik Hjarsbæk, der guider professionelle sportsfolk, besøger SCU.
Se nyhed
VUC og Bydelsmødrene får flere kvinder på skolebænken
Samarbejdet er så stor en succes, at flere af kvinderne har fået mod på mere uddannelse.
Se nyhed
Fuldt hus til uddannelsesmesse på Fælleden
Vi fik talt med rigtig mange forældre og rigtig mange 8. og 9. klasseselever. Skønt!
Se nyhed
Rejsegilde: 12 tons vinduer monteres på SCU
SCU fejrer rejsegilde på det nye studiemiljø, som står klar til skolestart 2023.
Se nyhed



Valgdebat med unge politikere
Unge folketingskanditater fra Østjylland til valgdebat i kantinen på SCU.
Se nyhed


AVU-kursister på tur i himmelrummet
Astronomi og naturvidenskab på skoleskemaet for 60 AVU-kursister på tur til Steno Museet i Aarhus.
Se nyhed

HHX på Nordic Sac: Utrolig inspirerende oplevelse
11 HHX-elever har taget turen til København for at deltage i konferencen Nordic Study Abroad Community (NSAC).
Se nyhed

Stor interesse for lærepladser i udlandet
Elever, der drømmer om at bo og arbejde i udlandet, har mulighed for at komme afsted via OPU-ordning.
Se nyhed

Fra AVU til SOSU: Jeg hjælper med mad, vask og medicin
Efter Taengon Puddaeng fra Thailand blev færdig med 10. klasse på AVU, uddannede hun sig til SOSU Hjælper.
Se nyhed
Mogens Lykketoft gæster SCU
Forhenværende udenrigsminister, Mogens Lykketoft, kickstarter StudieOmråde på HHX.
Se nyhed




Marianne Dige studerer HA, Erhvervsøkonomi, på Aarhus Universitet:
Stor fordel for mig med HHX...
Se nyhed





Stort tillykke til årets første HHX-student
Årets første HHX-student er nu sprunget ud på SCU.
Se nyhed
Årets første student på HF-enkeltfag
Årets første student på HF Enkeltfag er nu sprunget ud. Stort tillykke med huen til Alexander Peter Blak.
Se nyhed

HHX-studenter rapporterer hjem fra tyske virksomheder
Hvordan går det med de HHX-studenter, der har valgt at rejse ud i verden via et af SCUs talenttilbud?

Otte HHX-elever får lærepladser i Tyskland
HHX’ere fra Skanderborg til Tyskland for at arbejde i tyske virksomheder.
Se nyhed
Løven kom til Skanderborg
Jesper Buch fra Løvens Hule lagde vejen forbi Skanderborg for at holde foredrag om iværksætteri.
Se nyhed
Fredag med fællesspisning på AVU
AVU'erne gik all-in på at skabe en hyggelig og festlig stemning.
Se nyhed
Michelle læser til markedsføringsøkonom
Et godt flow: EUX Business, læreplads og nu markedsføringsøkonom.
Se nyhed
Karrieredag på SCU
gav pote for FREJA
FREJA Transport & Logistics A/S har fået fire lærepladser besat.
Se nyhed

Rekordmange unge søger ind på SCU
Knap 300 unge har i år søgt ind på en ungdomsuddannelse på SCU i Skanderborg.
Se nyhed

EUX Sportsklasse
- bliv en del af et sportsligt fællesskab, mens du tager en ungdomsuddannelse.
Se nyhed
DSV er min drømme-elevplads
”Her er masser af muligheder for at gøre karriere, også i udlandet”.
Se nyhed

Daniella tog HF og læser nu design
"Jeg var meget glad for HF. Der var plads til forskellighed, og ingen var forkerte."
Se nyhed